Servicevilkår

Handelsbetingelser

www.helloskin.io

August 2018

Generelle oplysninger om virksomheden

Hjemmesiden er ejet af HelloSkin ApS, Silkegade 8, 1113 København K, CVR nr. 39359197 (”HelloSkin”), og drives af HelloSkin ApS (herefter ”HelloSkin”, ”vi”, ”os”, ”vores”).

Såfremt du har spørgsmål vedrørende disse betingelser eller HelloSkin brug da venligst nedenstående kontaktoplysninger:

HelloSkin ApS
Silkegade 8
1113 København K
Danmark
E-mail: hello@helloskin.io

Bestilling og levering

Når vi modtager din bestilling på vores hjemmeside, vil du modtage en kvittering på den e-mailadresse, du har opgivet i forbindelse med købet indeholdende informationer om din bestilling.

Vi vil muligvis ikke være i stand til at acceptere en ordre hvis der er opstået et problem i forbindelse med autorisationen af din valgte betalingsmetode. I disse tilfælde bliver du informeret herom, og ordren annulleres. Betaling vil ikke blive trukket.

Vi leverer med DAO365 direkte til din dør.

Vi forbeholder os retten til når som helst at foretage ændringer eller opdateringer i disse betingelser.

Risiko og ejerskab

Når ordren er overleveret til dig, eller en af dig anvist tredjemand, bliver de produkter, du har bestilt, dit ansvar.

Priser og betaling

Alle priser på den danske hjemmeside er anført i DKK inklusiv danske afgifter, told og moms.

I vores e-butik har du mulighed for at betale med følgende betalingsmidler:

  • Visa/Dankort
  • MasterCard
  • MobilePay

Vælger du at betale med betalingskort, er du sikret mod misbrug, idet du har mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt.

Du har mulighed gøre indsigelser vedrørende uautoriserede debiteringer gældende over for din kortudbyder senest 8 uger efter debiteringen, med mindre andet fremgår af din aftale med kortudbyderen.

De betalingsdata du sender i forbindelse med køb af varer på HelloSkin betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun ePay (ved enkeltkøb) eller Stripe (ved betaling af medlemskab), der har mulighed for at læse dine fulde kortoplysninger.

Annullering af ordren

Du har mulighed for at annullere din ordre når som helst, inden den er afsendt fra vores lager. For at annullere en ordre beder vi dig kontakte os på: hello@helloskin.io.

Når du har modtaget e-mailen med tracking-informationen på dine varer, er det ikke længere muligt at annullere ordren. Herefter kan du udnytte fortrydelsesretten.

Fortrydelsesret

Du har ret til at træde tilbage fra dit køb uden begrundelse inden for 30 dage. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du (eller en af dig angivet tredjemand, dog ikke transportøren) får varerene i fysisk besiddelse.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring. Erklæringen skal sendes til os via hello@helloskin.io eller på følgende adresse:

HelloSkin ApS
Silkegade 8
1113 København K
Danmark

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten inden fortrydelsesfristen er udløbet. Hvis du har lyst kan du anvende standardformularen nederst i dette afsnit.

Følgerne af fortrydelsen er, at vi refunderer din betaling, herunder leveringsomkostningerne såfremt hele din ordre returneres (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 30 dage efter den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb, såfremt varerne er modtaget på vores lager eller du kan fremlægge dokumentation for afsendelse.

Når du har oplyst overfor os, at du ønsker at fortryde købet, skal du returnere varerne uden unødig forsinkelse og senest 30 dage fra den dato, hvor du informerede os om, at du ønskede at udøve fortrydelsesretten. Fristen er overholdt hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 30 dage.

Kontakt os på hello@helloskin.io, for at få tilsendt et returlabel. Hvis ikke du anvender det tilsendte returlabel, skal du selv afholde udgifter til returporto og det er dig der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Du hæfter for eventuel forringelse af varernes værdi som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendig for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde de fungerer på.

Varer, der er forseglet af sundheds eller hygiejneårsager kan ikke returneres såfremt denne forsegling er brudt. Undtaget hertil er varer, der er behæftet med fejl eller mangler.

Der henvises desuden til afsnittet ”TILBAGEBETALING” nedenfor.

Reklamation

Der ydes i henhold til købeloven en reklamationsret på 24 måneder. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved produktet indtil 24 måneder efter købet. Det er en forudsætning, at sådanne mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug eller anden skadevoldende anvendelse af varen. Er reklamationen berettiget, kan du enten få varen ombyttet, pengene tilbage, eller afslag i prisen afhængigt af det konkrete tilfælde.

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse.

Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamation indenfor 2 måneder efter købstidspunktet anses altid for rettidig.

Hvis du vil reklamere over et produkt, beder vi dig kontakte os på hello@helloskin.io . Beskriv problemet med produktet så udførligt som muligt, og medsend ordrenummer eller kvittering.

Mod dokumentation refunderer vi rimelige fragtomkostninger i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget, og hvis det er nødvendigt at returnere det oprindelige produkt. Vi anbefaler dog, at du anvender den returlabel, du modtog i forbindelse med ordren. Hvis du har mistet denne, kan du kontakte os på<[hello@helloskin>helloskin.io) , for at få tilsendt en ny.

Bemærk, at varen skal sendes retur i forsvarlig emballage.

Reklamationer sendes til os på hello@helloskin.io eller vores adresse:

HelloSkin ApS
Silkegade 8
1113 København K
Danmark

Der henvises desuden til afsnittet ”TILBAGEBETALING” nedenfor.

Tilbagebetaling

Når vi har behandlet din ordreretur på vores lager, sender vi en e-mail med information om, at vi har modtaget din retur. Du vil også modtage en bekræftelse på, at vi har behandlet din retur - herunder undersøgt, om varen er i en sådan stand, at vi kan udbetale tilbagebetalingen for den eller de returnerede vare(r), herunder evt. fragtomkostninger. Se mere om kravene til returnerede varer under ”FORTRYDELSESRET” og ”REKLAMATION”.

Såfremt din returnering er accepteret, refunderer vi købsbeløbet for de varer, du har returneret. Betalingen vil automatisk blive overført til det betalingskort, du benyttede i forbindelse med købet i løbet af 1-2 dage (bemærk, at nogle banker har længere behandlingstid). Kvittering for tilbagebetalingen vil blive fremsendt til den e-mailadresse, du anførte i forbindelse med købet.

Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel som du benyttede ved den oprindelige transaktion medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyr som følge af tilbagebetalingen.

Hvis du har kontaktet både kortudsteder og bank, og du fortsat ikke har modtaget tilbagebetalingen, beder vi dig kontakte os på hello@helloskin.io.

Ændringer i ordren

Vi har desværre ikke mulighed for at lave ændringer i din ordre, efter den er afgivet. Du har mulighed for at annullere ordren (se mere herom under ”FORTRYDELSESERET”), og afgive en ny ordre.

Vores medlemsservice

HelloSkin.io (HelloSkin ApS) er en service, hvor vi tilsender din egen personaliseret creme hver måned. HelloSkin.io er kun for privatpersoner. Som en del af vores service, og derfor dit abonnement, skal du besvare et spørgeskema inden du kan modtage hhv. din første creme og dine efterfølgende tilpassede cremer. Vi tilpasser løbende cremerne til netop din huds behov, og modtager vi ikke nogen ny tilbagemelding, vil vi antage af din næste creme ikke kræver nogen yderligere tilpasning. Det koster DKK 249,- om måneden at være tilmeldt vores service. Beløbet vil automatisk blive trukket via vores samarbejdspartner Stripe fra det betalingskort, som du anvendte, da du tilmeldte dig vores service. Ved at bestille vores service accepterer du derfor automatisk månedlig betaling.

Abonnementet hæves hver måned, indtil du ikke længere vil være medlem. Du kan opsige dit medlemskab, når det passer dig ved at kontakte os på hello@helloskin.io med dit ønske om opsigelse. Dit abonnement fortsætter indtil det deaktiveres af dig. Det betyder med andre ord, at der er ikke er nogen bindingsperiode og at du kan opsige fra dag til dag, dog skal vi have opsigelsen i hænde 24 timer inden vi afsender den næste levering. Hvis du ikke deaktiverer dit abonnement, vil du fortsat løbende modtage månedlige leveringer.

Køb en creme uden medlemskab

Du kan også købe en creme uden et tilmelde dig vores medlemsservice. Køb af en enkelt creme koster DKK 299,- per creme.

De betalingsdata du sender i forbindelse med køb af varer på HelloSkin betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun Stripe, der har mulighed for at læse dine fulde kortoplysninger. Hverken HelloSkin eller andre, har adgang til disse data.

Se også afsnittet ”BETALING”.

Brugergenereret indhold

Du er selv ansvarlig for, at de informationer vi har omkring dig i vores systemer eller som du giver i forbindelse med en ordre, herunder adresse, e-mail, betalingsinformationer, etc., er opdaterede og korrekte, sådan at vi har mulighed for at gennemføre din(e) ordre(r) og om nødvendigt kontakte dig.

Nyhedsbreve

Hvis du vælger at tilmelde dig vores e-mail nyhedsbrev vil du løbende modtage specielle tilbud, anbefalinger og inspiration. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet, enten ved at følge linket nederst i nyhedsmailen, eller ved at kontakte os på hello@helloskin.io eller ovennævnte kontaktoplysninger.

Klageadgang

Hvis du har klager vedrørende HelloSkin, eller vi mod forventning ikke har kunnet nå frem til en løsning, kan du indgive en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

(Dette kan gøres via www.forbrug.dk)

Du kan også bruge EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog typisk vil være relevant, såfremt du har bopæl uden for Danmark. Du får adgang til klageportalen via http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Brugsbetingelser

Indhold

Vi forsøger altid at have indhold på hjemmesiden opdateret. Vi kan dog ikke garantere, at alt indhold til enhver tid er præcist, opdateret eller fuldstændigt. Vi forbeholder os rettigheden til på ethvert tidspunkt at foretage ændringer, modifikationer erstatte eller slette indhold eller funktionalitet uden varsel eller ansvar for HelloSkin.

Immaterielle rettigheder

Indholdet på hjemmesiden er beskyttet efter gældende nationale eller internationale regler. Alle ophavsrettigheder, varemærker, designs, patenter eller andre immaterielle rettigheder (registrerede eller ej) på hjemmesiden er ejet af eller licenseret til brug af os. Ovennævnte undtaget, må intet indhold kopieres eller bruges til andet end din private, ikke-kommercielle anvendelse. Det er ikke tilladt at kopiere, vise, downloade, ændre, reproducere, printe eller transmittere hele eller dele af indholdet på hjemmesiden i en hvilken som helst form, uden eksplicit skriftlig accept fra HelloSkin.

Generel information

Alt indhold på hjemmesiden stilles til rådighed som generel information. Indholdet skal ikke forstås som rådgivning eller anbefaling, og bør aldrig erstatte rådgivning og vejledning fra din læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.

Hjemmesiden kan indeholde links til tredjeparts websteder eller indhold, som vi ikke har kontrol over. Vi leverer disse links udelukkende som en bekvemmelighed og ikke som en godkendelse af disse websteder eller deres indhold. HelloSkin er ikke ansvarlig for indhold, produkter og tjenester tilgængelige via disse hjemmesider eller ressourcer, herunder indhold eller links, der vises på sådanne hjemmesider. Du anerkender eneansvaret for, og overtager samtidig risikoen ved din brug af tredjemands hjemmesider eller ressourcer. Hvis du følger et link til nogen af ​​disse websteder, skal du være opmærksom på, at disse hjemmesider kan have deres egne betingelser for anvendelse og fortrolighedspolitik, og at vi ikke tager ansvar for disse politikker. Kontrollér venligst disse politikker, før du bruger eller sender personoplysninger på disse websteder.

HelloSkin opfordrer ikke tredjeparts hjemmesider til at foretage henvisninger eller links til vores side og er ikke ansvarlig for indholdet på sådanne hjemmesider. HelloSkin har ikke kontrol over oplysninger, som brugerne eller andre vælger at levere til sådanne websteder, og er ikke ansvarlig for sådan information.

Sikkerhed

Vi træffer rimelige foranstaltninger for at beskytte vores hjemmeside mod computervira, orme, trojanske heste og andre trusler. Dog kan vi ikke garantere at hjemmesiden til enhver tid er fri for sådanne angreb, og vi er ikke ansvarlige for hændelser eller tab, du måtte opleve på grund af skadelige programmer modtaget eller downloadet til din enhed efter du har tilgået / brugt vores hjemmeside.

Feedback, kommentarer, forslag og ideer

Vi glæder os over at modtage din feedback, spørgsmål, kommentarer og forslag til forbedringer af HelloSkin. Du kan give os feedback ved at sende en mail til os på hello@helloskin.io.

Hvis du giver feedback, kommentarer, forslag, ideer eller anden information (ikke personhenførbar information) via hjemmesiden, bekræfter du overfor HelloSkin, at du har rettighederne til at videregive sådan information. Derudover bekræfter du, at du samtidig med at du giver HelloSkin adgang til denne information, også tildeler HelloSkin alle brugsrettigheder til informationen. Alt sådan information vil, medmindre der foreligger en eksplicit skriftlig tilkendegivelse fra HelloSkin, være at betragte som ikke-fortrolig og alment tilgængelig. HelloSkin har ret til at ændre, slette, kopiere, gengive og videregive sådanne informationer til tredjeparter efter eget skøn og til ethvert formål, med eller uden kreditering, på et hvilket som helst medie.

Ovenstående betyder bl.a., at du skal være opmærksom på, at de oplysninger, du oplyser via hjemmesiden som en del af produktanmeldelser, kan blive offentliggjort af os. I sådanne tilfælde vil vi dog aldrig oplyse dit navn eller på anden måde identificere dig.

Mindreårige

For at handle på helloskin.io skal du være fyldt 18 år og i øvrigt være i stand til at indgå bindende aftaler efter gældende lov i dit bopælsland. Ved at bruge hjemmesiden repræsenterer du, at du er myndig i din bopælsstat -eller land.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Du kan læse mere om disse personoplysninger under FORTROLIGHEDS- OG COOKIEPOLITIK

Sikkerhed

For at forhindre uautoriseret adgang, vedligeholde datanøjagtighed og sikre korrekt brug af oplysninger, har vi indført passende fysiske, elektroniske og ledelsesmæssige procedurer for at sikre de oplysninger, vi indsamler online. Vi har desuden indgået databehandleraftaler med alle tredjepartsleverandører for at sikre, at disse lever op til vores høje standarder, herunder også i forbindelse med sikkerhed.

Hvis du giver os dine kreditkortoplysninger, krypteres oplysningerne ved hjælp af Secure Socket Layer-teknologi (SSL) og gemmes med AES-256-kryptering. Selvom ingen overførselsmetode over internettet eller elektronisk lagring er 100% sikker, følger vi alle PCI-DSS krav og implementerer yderligere generelt accepterede industristandarder.

Dine rettigheder og ansvar

Du kan anmode os eller en tredjepart, der er instrueret af os, om at:

  • Modtage indsigt i dine personoplysninger, samt oplysning om formålet med behandlingen, kategorier af modtagere af oplysningerne, samt enhver tilgængelig information om kilden til sådanne data
  • Rette, slette eller blokere personlige oplysninger, som vi eller enhver tredjepart, der er instrueret af os, har om dig, hvis disse viser sig at være unøjagtige eller vildledende og
  • Du kan til enhver tid tilbagekalde det samtykke, du har givet med hensyn til vores brug af dine personlige oplysninger. Hvis du har bedt om at modtage oplysninger fra os, f.eks. nyhedsbreve mv. og ikke ønsker at modtage yderligere oplysninger, kan du nemt vælge ikke at modtage yderligere oplysninger fra os ved at sende en mail til hello@helloskin.io eller framelde dig i det link, der er i nyhedsbrevet.

Hvis de personlige oplysninger, som vi eller en tredjepart har instrueret om os, ændrer sig, så giv besked om ændringen så hurtigt som muligt, så vi kan ajourføre vores oplysninger.

Spørgsmål og kontaktinformation

Den dataansvarlige for denne hjemmeside er HelloSkin ApS.

Hvis du vil udøve nogen af dine databeskyttelsesrettigheder, registrere en klage, eller bare have flere oplysninger kan du kontakte os på hello@helloskin.io via kontaktformularen på vores hjemmeside eller via brev til HelloSkin ApS, Silkegade 8, 1113 København K, Danmark.

Cookies

Vi bruger cookies for at give dig den bedste online oplevelse.

Har du en ældre browser?

Desværre virker vores hjemmeside ikke i din browser.

Måske er det alligevel tid opdatere/skifte til Chrome eller Firefox?

Skriv endelig til os på hello@helloskin.io, hvis du har problemer.